Mandag 16. martsKl 17: Debatmøde med 3F i torvehallerne3Fs formand Henning Overgaard griller Birgitte Vind og andre kandidater om bl.a. pension. Der er stegt valgflæsk til alle tilmeldte.Læs mere og tilmeld dig her: https://www.3f.dk/vejle/aktuelt/aktiviteter/kom-til-politisk-debat-i-torvehallerne Tirsdag 17. martsKl 19: Valgdebat i Ågård ForsamlingshusÅgård Forsamlingshus samler de lokale kandidater til debat - og selvfølgelig er Birgitte Vind med. Alle er velkomne. Sted: Ågård forsamlingshus Onsdag 18. martsKl. 16:30 Gå-debat i SøndermarkenKlimafokus Vejle inviterer til gå-debat om rent drikkevand i Søndermarken. Mød Birgitte Vind og andre lokale kandidater.Mødested: SøndermarkshallenLæs mere her: https://www.facebook.com/events/3240958926080613Kl. 19: Pizza og politik med Vejle LærekredsVejle Lærerkreds inviterer til pizza og politik og debat om folkeskolen og her er Birgitte Vind selvfølgelig med.Hos Vejle Lærerkreds, Langelinie 64, 7100 Vejle Torsdag 19. martsKl. 19: Vælgermøde med Venstre ÅdalKom og bak Birgitte Vind op, når hun debatterer landbrug for sundhed med Venstres Christoffer Melson hos en økologisk landmand.Adresse: Vorkskolevej 10, 6040 Egtved Søndag 22 martsKl. 14: Vælgermøde hos Vejle Amts FolkebladBirgitte Vind møder andre lokale kandidater i Bygningen, Vejle.Læs mere her: https://vafo.dk/vejle/vaf-holder-stort-vaelgermoede-kom-og-vaer-med-i-bygningen (kræver abonnement på VAF)
Der er noget grundlæggende galt, når helt almindelige mennesker går i supermarkedet medondt i maven, ikke af sult, men af bekymring.For mange pensionister er mad blevet noget, man skal tage stilling til. Ikke, hvad man har lysttil, men hvad man har råd til. Rugbrød frem for frugt. Det billige frem for det sunde.I en tid, hvor priserne på fødevarer er steget markant, rammer det ikke alle lige hårdt. Noglemærker det knap nok. Andre mærker det hver eneste dag.For eksempel er prisen på helt almindeligt hakket oksekød steget markant de seneste år. Detsamme gælder mælk, smør og frugt, det er varer, der før var en selvfølge i de flesteindkøbskurve.Når basisfødevarer bliver dyrere, er det ikke dem med de højeste indkomster, der rammeshårdest. Det rammer især pensionister, børnefamilier, folk med overførselsindkomst ogstuderende.Nu får de mest udsatte endelig en hjælpende hånd. Med fødevarechecken får pensionistermed de laveste indkomster 2.500 kroner ekstra mellem hænderne, som kan mærkes i dereshverdag.Det betyder, at Jørgen igen kan gå i SuperBrugsen og købe det, han har brug for, udenkonstant at være bekymret for, om pengene rækker til resten af måneden. Han kan tage detrugbrød, han plejer, og lidt pålæg uden at skulle lægge noget tilbage ved kassen. Og Greteskal heller ikke længere spekulere på, hvordan hun får enderne til at mødes. Hun skal ikkevælge mellem aftensmad og medicin. Hun kan lave et ordentligt måltid og invitere sitbarnebarn på spaghetti uden at få dårlig samvittighed.Det lyder måske som små ting. Men det er det ikke. Derfor betyder det noget, når der blivertaget politiske beslutninger, som rent faktisk kan mærkes i hverdagen for de borgere, som harmest brug for det.Selvfølgelig løser én beslutning ikke alt. Økonomisk ulighed forsvinder ikke fra den ene dagtil den anden. Men vi er nødt til at starte et sted. Og det sted bør være dér, hvor behovet erstørst.En fødevarecheck kan ikke stå alene. Den er en nødvendig og akut hjælp her og nu, men denløser ikke det grundlæggende problem, nemlig at helt almindelige dagligvarer er blevet fordyre for alt for mange.Derfor har det også en stor betydning, at der er sat seks milliarder kroner af til at sænkefødevaremomsen fra 2028. En lavere moms betyder lavere priser i supermarkedet og givermere luft i økonomien hos dem, der mærker prisstigningerne mest.Dette er et skridt i retning af et samfund, hvor vi ikke accepterer, at nogen falder helt igennembare, fordi økonomien er presset.Vi er glade for, at der nu bliver taget konkrete skridt med fødevarechecken og penge, som erblevet sat af til en sænkelse af fødevaremomsen. Ingen skal blive rige af det her. Men alleskal kunne spise sig mætte.Dette er et skridt i retning af et samfund, hvor vi ikke accepterer, at nogen falder helt igennembare, fordi økonomien er presset
Socialdemokratiets nye skoleudspil om maksimalt 14 elever pr. klasse fra 2028 er et vigtigtog tiltrængt skridt i den rigtige retning.I mine mange års virke i folkeskolen har jeg hørt samme sætning igen og igen: Der manglertid til det enkelte barn.Med Socialdemokratiets udspil sættes der historisk høje standarder for kvaliteten ifolkeskolen.Alt for mange skoler oplever i dag et pres fra store klasser, mange opgaver og for lidt tid tildet enkelte barn. Det rammer især indskolingen hårdt. Overgangen fra børnehave til skole eren afgørende tid, hvor børn skal finde deres plads i nye fællesskaber, skabe relationer ogopbygge tryghed. Når klasserne er for store, bliver det sværere at få til at lykkes.I kommuner som Vejle har man i mange år arbejdet målrettet med principper for den godeovergang fra børnehave til skole. Her lægges der vægt på inkluderende fællesskaber, stærktsamarbejde mellem børnehaver, skoler og forældre samt på at tage udgangspunkt i det enkeltebarns erfaringer og behov. Men det er afgørende, at der er både tid og kræfter til at gøreintentionerne til virkelighed.Når klasserne bliver mindre, får lærere og pædagoger bedre mulighed for at se hvert enkeltbarn, skabe ro i undervisningen og gribe tidligt ind, hvis et barn mistrives. De kan skabe denrette holddeling, som tilgodeser det enkelte barn bedst. Mindre hold kan gavne både fagligtstærke børn og dem, der har brug for ekstra støtte, og styrker samtidig fællesskabet -fundamentet for læring og trivsel.Nogle har kritiseret forslaget med henvisning til lærermanglen. Det er en reel udfordring,også i Sydjylland. Men forslaget er også en del af løsningen. Formand for DanmarksLærerforening, Gordon Ørskov Madsen, har peget på, at omkring 40.000 læreruddannede harvalgt folkeskolen fra, fordi arbejdsvilkårene er blevet for svære.Mindre klasser betyder mere overskuelige arbejdsdage, større arbejdsglæde og bedremulighed for at gøre en reel forskel. Det kan få flere uddannede lærere til at vende tilbage tilfolkeskolen - også i Vejle og resten af Sydjylland.Den gradvise indfasning frem mod 2028 giver kommunerne tid til at planlægge, uddanne ogansætte flere lærere. Det er ansvarlig politik.Folkeskolen er ikke bare en udgift, men en investering i fællesskab, dannelse og ligemuligheder. I Socialdemokratiet mener vi, at børns trivsel og læring går hånd i hånd, ogderfor skal der være mere tid til de mindste børn. Samtidig skal lærerne have bedre vilkår forderes kerneopgave: at sikre børns trivsel, udvikling og dannelse. Et vigtigt valg står for døren.Et valg om hvilke skridt vi skal tage for fremtidens folkeskole.Mindre klasser ... kan få flere uddannede lærere til at vende tilbage til folkeskolen - også iVejle og resten af Sydjylland.
Når jeg taler med forældre, lærere og pædagoger, hører jeg det samme igen og igen. Desavner ro. Ikke nostalgi, ikke gamle dage, men ro til at børn kan lære det grundlæggende. Rotil at læse, skrive, regne og tænke. Ro til at blive mennesker, før de bliver brugere.Der tales for ofte om børn og læring på en måde, som om nye teknologier automatisk gørundervisningen bedre. Det gør de ikke nødvendigvis. Børn lærer bedst, når vi møder demmed ro, nærvær og plads til fordybelse, ikke med flimmer fra en skærm.DEN ERKENDELSE BYGGER ikke kun på erfaring fra klasseværelser. Den bygger også påforskning både herhjemme og internationalt. Seneste forskning viser, at for meget skærmtid ide tidlige år er forbundet med ringere præstationer i læsning og matematik.I en stor canadisk undersøgelse fulgte forskere 3000 børn over mange år og fandt, at højeresamlet skærmtid i barndommen hang sammen med lavere score på standardiserede læse- ogregnetests.Effekten var særlig tydelig i de tidlige skoleår. På samme måde peger forskning på, at dettestadie, hvor børn udvikler opmærksomhed, sprog og hukommelse, er en følsom periode.Skærmbrug stimulerer børn med kunstigt, hurtigt skiftende input, som fremmer orienteringmod den digitale verden og nedbringer tiden til de oplevelser, der normalt træner hjernensevne til at fokusere i længere tid.VI VED OGSÅ fra dansk forskning, at brug af digitale enheder i skolerne fylder virkeligmeget. Observationer i folkeskolen viser, at elever, især på de ældre klassetrin, i gennemsnitser på projektorer, PC"er eller tablets i over halvdelen af undervisningstiden.Den samme forskning peger dog ikke på, at mobiltelefoner er det, der forstyrrer mest itimerne. Man kan derfor ikke reducere dilemmaet til et spørgsmål om mobilfri skole.Snarere handler det om, hvordan og hvornår skærme bruges.Dette er ikke kun et spørgsmål om at skifte bøger ud med skærme. Det er et spørgsmål om,hvordan børn lærer. Eksempler fra neurovidenskab viser, at børn ofte har bedre læring ogoverførsel af viden i naturlige omgivelser, i mødet med en voksen, med fysisk materiale,gennem samtaler og leg, end gennem passiv skærmbrug.FOR MANGE FORÆLDRE oplever, at deres barn kommer hjem og har svært ved atkoncentrere sig efter en dag med digitale læremidler og blinkende skærme. Det bekræftes afstudier, som har vist, at større samlet skærmtid ikke kun er forbundet med dårligere læse-ogregnefærdigheder, men også sprogudvikling, opmærksomhed og selvregulering.Der er derfor god grund til at stille kritiske spørgsmål til, om vi, i vores travlhed med atmodernisere skolen, har glemt de helt basale betingelser for læring, tid til fordybelse, samtale,håndskrift og ro. SKÆRME ER IKKE onde i sig selv. De har en plads i undervisningen, men når de kommerfør fundamentet er på plads, fremmer de ikke læring, og de kan skygge for menneskeligkontakt, leg og dyb koncentration.Det er netop derfor, Socialdemokratiets Lilleskole-udspil peger på en skole med mere tid tilboglig fordybelse og mindre digital dominans i de første år. Udspillet fokuserer på ro, tid tillæring og fysiske læremidler i de tidlige år, noget som netop kan modvirke den tendens,forskningen advarer imod.NÅR VI TALER om børns læring, så handler det om at give dem de bedste betingelser for atvokse og udvikle sig. Det er ikke et spørgsmål om at være nostalgiske ellerteknologiforskrækkede, det er et spørgsmål om at lytte til de studier og den daglige erfaring,som viser, at den tidlige barndom er for vigtig til at lade den blive et produkt af blikke rettetmod fladskærme.Mere ro. Mere fordybelse. Mere tid til at se et bogstav i øjnene på et barn, ikke på en skærm.
Når jeg tager et glas vand fra hanen om morgenen, tænker jeg sjældent på, hvor heldige vi er.I Danmark har vi i generationer kunnet stole på, at vandet, der løber ud af hanen, er rent ogsundt. Men den tryghed er ikke noget, vi kan tage for givet.Sammen med et bredt flertal i Folketinget har vi allerede afsat 206 millioner kroner til atstyrke Drikkevandsfonden i 2026 og 2027. Det betyder flere målrettede projekter for atbeskytte grundvandet.Det er investeringer, der handler om at sikre, at vores børn og børnebørn fortsat kan tapperent vand i hanen uden bekymring. Men det er slet ikke nok.Danmark er et af de få lande i verden, hvor vi kan pumpe grundvand op og sende det ud somdrikkevand uden omfattende rensning. Det er en gave - men det er også en sårbarhed. For nårførst grundvandet er forurenet, er det ekstremt svært og dyrt at rette op på.I vores del af landet er landbruget en vigtig del af både økonomien og identiteten. Men vi harogså et fælles ansvar for at sikre, at næste generation kan drikke vandet uden bekymring. Viskal passe på med både at undervurdere og overdramatisere udfordringen. Der er behov foren målrettet indsats, der tager hensyn til både natur, landbrug og lokalsamfund. Det er langtbilligere at beskytte grundvandet nu end at skulle rense eller erstatte det senere.Hvis vi først mister en boring, kan det få store konsekvenser, ikke bare for den enkeltevandforsyning, men for hele lokalsamfundet.For mig handler det om mere end politik. Det handler om, hvilket Danmark vi efterlader tilvores børn. Vi har noget af verdens reneste drikkevand i dag, det skal vi også have i morgen.Det kræver ikke bare gode intentioner, men konkrete investeringer og konkrete beslutninger.Vi skal kunne se hinanden, og vores børn, i øjnene og sige, at vi gjorde det, der skulle til,mens vi havde muligheden.I vores del af landet er landbruget en vigtig del af både økonomien og identiteten. Men vi harogså et fælles ansvar for at sikre, at næste generation kan drikke vandet uden bekymring.
I Vejle taler vi ofte om ansvar. Ansvar for fællesskabet, og for de mennesker, der hver dag får vores samfund til at hænge sammen. Men sandheden er, at ikke alle arbejdsliv er ens. Nogle sidder ved et skrivebord, mens andre står op klokken fem om morgenen og går på arbejde i regn, kulde og tunge løft. Tømreren. Sosu-assistenten. Pædagogen. Mennesker, der har været på arbejdsmarkedet i årtier. Når jeg taler med borgere i Vejle og omegn, hører jeg ofte, at man gerne vil arbejde. Men man vil også have en reel mulighed for at trække sig tilbage, mens kroppen stadig kan følge med. Det er netop det, Socialdemokratiets pensionsudspil handler om. I dag er det omkring 21 procent af de 50-54-årige i Vejle Kommune, der har ret til tidligere pension gennem Arne-ordningen. Med vores forslag vil tallet stige til 49 procent. Det betyder helt konkret, at antallet af mennesker i Vejle med ret til tidligere pension stiger fra cirka 1.710 til omkring 3.930. Mennesker, der har arbejdet et helt liv. Dem, der har taget de lange vagter og de tunge løft. Samtidig vil vi fastfryse stigningen i folkepensionsalderen frem til 2039. Der er en grænse for, hvor langt pensionsalderen kan hæves, hvis vi vil bevare forbindelsen til virkeligheden på danske arbejdspladser. Modargumentet er, at vi trækker mennesker ud af arbejdsmarkedet. Jeg ser det anderledes. Jeg ser, at vi giver mennesker, der har arbejdet hele livet, en fair mulighed for selv at vælge. For mig handler det i sidste ende om respekt. Respekt for dem, der har båret vores samfund på deres skuldre i årtier. Når næsten 4.000 mennesker i Vejle kan få ret til tidligere pension, ser jeg ikke et problem. Jeg ser et tegn på et samfund, der tager arbejdslivet alvorligt. Et samfund hvor man kan arbejde, hvis man kan. Et samfund hvor man kan lade være, hvis man er nedslidt. Et samfund, hvor vi passer på hinanden, og respekterer, at ikke alle arbejdsliv er ens.
I min podcast inviterer jeg dig helt tæt på de politiske beslutninger der former vores hverdag. Jeg deler mine tanker, mine værdier og de overvejelser, der ligger bagved alt det vi arbejder med på ChristiansborgI første afsnit snakker jeg om at valget er udskrevet og lidt om vores forslag angående lilleskolen.Vind i ørene er så du kan komme tættere på mit politiske livLyt med og bliv en del af samtalen.
Når et efterskole år slutter, ser vi det samme igen og igen. Unge der krammer hinanden farvel, græder når de skal sige farvel til lærerne. Et år på efterskolen er betydningsfuldt. Det giver venner for livet, det danner til selvstændighed og handlekraft og giver nye kompetencer, der følger de unge resten af livet. Efterskolen kan noget helt særligt. Som lærer har jeg altid tænkt: Bare man kunne give magien fra et efterskoleophold videre til alle børn Men desværre ser vi i dag en alt for stor social skævhed. Mange unge fra familier med lave indkomster har svært ved at få adgang til efterskoleophold, og det skal vi ændre på. Derfor foreslår Socialdemokratiet nu, at flere unge fra lavindkomstfamilier skal kunne få en plads på efterskole. Ved at gøre efterskoleophold mere tilgængelige for alle familier, uanset økonomi, vil vi give danske børn bedre muligheder, styrker sammenhængskraften og investerer i fremtidens arbejdskraft og fællesskab. Studier har vist, at efterskoleophold kan styrke både faglige og sociale kompetencer, især for unge fra mindre privilegerede baggrunde. Når unge fra forskellige sociale lag bor, spiser og laver aktiviteter sammen, nedbrydes fordomme, på den måde fungerer efterskoler ikke blot som et undervisningstilbud. Efterskoler skaber sammenhængskraft i vores samfund øger tolerancen mellem sociale lag og udligner forskelle. I Socialdemokratiet ønsker vi et Danmark, hvor unge ikke lades tilbage på grund af økonomi. Flere pladser til lavindkomstfamilier på efterskoler er ikke bare et spørgsmål om uddannelse, det er et spørgsmål om retfærdighed, lighed, fællesskab og tro på, at alle børn kan blomstre. Vi vil gøre det muligt for alle unge at få glæde af efterskolens fællesskab, uanset om man bor i en mindre by på landet, et boligområde i storbyen eller på strandvejen. At investere i unges efterskoleophold er en investering i både børnene og i Danmarks fremtid. Lad os give alle børn chancen for at opleve efterskolens fællesskab og muligheder, uanset baggrund.
Socialdemokratiets nye skoleudspil om maksimalt 14 elever pr. klasse fra 2028 er et vigtigt og tiltrængt skridt i den rigtige retning. I mine mange års virke i folkeskolen har jeg hørt samme sætning igen og igen: Der mangler tid til det enkelte barn. Med Socialdemokratiets udspil sættes der historisk høje standarder for kvaliteten i folkeskolen. Alt for mange skoler oplever i dag et pres fra store klasser, mange opgaver og for lidt tid til det enkelte barn. Det rammer især indskolingen hårdt. Overgangen fra børnehave til skole er en afgørende tid, hvor børn skal finde deres plads i nye fællesskaber, skabe relationer og opbygge tryghed. Når klasserne er for store, bliver det sværere at få til at lykkes. I kommuner som Vejle har man i mange år arbejdet målrettet med principper for den gode overgang fra børnehave til skole. Her lægges der vægt på inkluderende fællesskaber, stærkt samarbejde mellem børnehaver, skoler og forældre samt på at tage udgangspunkt i det enkelte barns erfaringer og behov. Men det er afgørende, at der er både tid og kræfter til at gøre intentionerne til virkelighed. Når klasserne bliver mindre, får lærere og pædagoger bedre mulighed for at se hvert enkelt barn, skabe ro i undervisningen og gribe tidligt ind, hvis et barn mistrives. De kan skabe den rette holddeling, som tilgodeser det enkelte barn bedst. Mindre hold kan gavne både fagligt stærke børn og dem, der har brug for ekstra støtte, og styrker samtidig fællesskabet – fundamentet for læring og trivsel. Nogle har kritiseret forslaget med henvisning til lærermanglen. Det er en reel udfordring, også i Sydjylland. Men forslaget er også en del af løsningen. Formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, har peget på, at omkring 40.000 læreruddannede har valgt folkeskolen fra, fordi arbejdsvilkårene er blevet for svære. Mindre klasser betyder mere overskuelige arbejdsdage, større arbejdsglæde og bedre mulighed for at gøre en reel forskel. Det kan få flere uddannede lærere til at vende tilbage til folkeskolen – også i Vejle og resten af Sydjylland. Den gradvise indfasning frem mod 2028 giver kommunerne tid til at planlægge, uddanne og ansætte flere lærere. Det er ansvarlig politik. Folkeskolen er ikke bare en udgift, men en investering i fællesskab, dannelse og lige muligheder. I Socialdemokratiet mener vi, at børns trivsel og læring går hånd i hånd, og derfor skal der være mere tid til de mindste børn. Samtidig skal lærerne have bedre vilkår for deres kerneopgave: at sikre børns trivsel, udvikling og dannelse. Et vigtigt valg står for døren. Et valg om hvilke skridt vi skal tage for fremtidens folkeskole.
Alt for mange forældre står alene, når et barn ikke magter at komme i skole. Det kan vi som samfund ikke være bekendt. Lad mig sige det helt klart: Skolevægring er aldrig barnets skyld. Når et barn ikke kan gå i skole, er det et tegn på, at noget i barnets hverdag ikke fungerer. Det kan handle om det faglige niveau, om relationer i klassen, om uro og utryghed, om forhold derhjemme eller om en skoledag, der er blevet for uoverskuelig. Ofte hænger flere ting sammen. Derfor findes der heller ikke én hurtig løsning. Men én ting er sikkert. Det er de voksne, der har ansvaret.
Alt for længe har vi set på og troet det ikke kunne være anderledes. På børnenes telefoner tilbydes der stoffer. Børnene bliver kontaktet af voksne, der udgiver sig for at være jævnaldrende. De møder normer og idealer, som ikke flugter med danske værdier. De udsættes for social kontrol, trusler og gruppepres. Sociale medier bruges i stigende grad til rekruttering af børn og unge til kriminalitet.
Tech-giganterne har de seneste årtier fået al for stor indflydelse på vores samfund, vores kultur og vores økonomi. De digitale infrastrukturer, som vores moderne verden afhænger af, er blevet rygraden i stort set alt fra offentlige tjenester til privat kommunikation. En afhængighed der gør os sårbare – både økonomisk, demokratisk og sikkerhedsmæssigt. Regeringens ekspertgruppe kom i december med deres seneste rapport om om tech-giganter og digital infrastrukturs betydning for samfundet. Rapporten peger på flere problematiske forhold.
Vores digitale infrastruktur bør ikke være overafhængig af tech-giganter. Danmark er et af de mest digitale samfund i verden, og det er på mange måder positivt. Det gør vores samfund mere effektivt, sikkert og attraktivt. Men der er samtidig en række udfordringer, vi skal være opmærksomme på. En af de største udfordringer er, at vi ikke har demokratisk kontrol over tech-giganterne. Et konkret eksempel herpå er, at Google for nylig har besluttet at skjule danske nyheder for én procent af brugerne.
I en tid, hvor onlinehandel er blevet en fast del af vores hverdag, er det afgørende, at vi som samfund står fast på at beskytte forbrugerne. Det kan være fristende at falde for en smart jakke eller en sød bamse til en billig pris. Desværre ser vi en stigende tendens til, at store onlineplatforme som f.eks. den kinesiske gigant Temu sælger ulovlige og farlige produkter til danske kunder. Det er ikke blot et problem. Det er en trussel mod vores sundhed og sikkerhed.
Forældre skal have bedre oplysninger om de udfordringer, der er ved at lade børn færdes alene på nettet. Med en smartphone i hånden får børnene ikke bare adgang til hele verden. Uønskede kræfter kommer desværre helt ind på børneværelset. 7 ud af 10 børn har oplevet digitale krænkelser eller andre ubehagelige oplevelser online. Det hører ingen steder hjemme. Ansvaret påhviler tech-giganterne, og forældre har oftest svært ved at navigere i børnenes online liv. Det skal vi tage alvorligt. Socialdemokratiet mener, at danske forældre skal have adgang til opdaterede vejledninger og advarsler mht. den virkelighed børn udsættes for nettet.
Vi politikere har skubbet på for øget digitalisering uden tilstrækkelig omtanke for børnene, hvilket techgiganterne har udnyttet. Derfor har vi også et ansvar for at give forældre viden om, hvordan sociale medier og spil påvirker børns udvikling og relationer. Debatten om børns brug af sociale medier er igen i gang – og med rette. Hver dag udsættes børn for afhængighedsskabende mekanismer, eksklusion og skadeligt indhold. Vi politikere har svigtet, men arbejder på løsninger, især gennem EU. Det tager dog tid, og indtil da har vi brug for, at skoler, institutioner og forældre hjælper med at beskytte børnene.
E45 gennemskærer Vejle, og er en af Europas længste og vigtigste motorveje. Den strækker sig over 5000 km fra Finland i nord til Syditalien. Den bruges til transport af en stor mængde gods fra nord til syd og omvendt. Knap 100.000 køretøjer passerer dagligt Vejlefjordbroen – stigende til 126.000 køretøjer i 2035. Vejle er med 1390 støjramte husstande, en skole og institutioner på en 5 km lang strækning langs E45, et af de områder vest for Storebælt med den største koncentration af støjplagede husstande.
Kunstig intelligens (AI) har på få år sneget sig ind i flere aspekter af vores børns liv. De kan støde på AI mange steder, og selvom teknologien tilbyder mange fordele, rejser den også alvorlige spørgsmål. Det er afgørende, at vi som forældre og samfund forholder os kritisk til, hvordan AI påvirker vores børn, og hvordan vi beskytter dem mod manipulation og uhensigtsmæssige påvirkninger. Et af de steder, hvor børn hyppigst møder AI, er på sociale medier som TikTok og Instagram. AI-algoritmerne på disse platforme er designet til at fange og fastholde børns opmærksomhed ved at præsentere skræddersyet indhold baseret på deres adfærd og præferencer.
Debatten om børn og unges brug af sociale medier er blusset op igen – og med rette. Hver eneste dag udsættes børn og unge for afhængighedsskabende mekanismer, for sociale netværk der ekskluderer, og ulovligt indhold dukker op i deres feeds. Jeg er ikke bange for at indrømme, at vi politikere har svigtet. Men vi forsøger at rette op. Det sker primært igennem EU, men det tager tid. Imens arbejdet er i gang der, så har vi brug for at både skoler og institutioner, men også forældre, bakker op om at beskytte børnene bedre. Forældre er oppe mod store kræfter og er sat på en svær opgave.
Mens de voksne laver mad i køkkenet, ser store og knap så store børn vold, porno, lemlæstelse, mord og selvskade på nettet. De opfordres til at dele nøgenbilleder af sig selv og til at skrive dårligt om andre. Alt imens mor og far tænker, at det nok går med en smule skærm i ulvetimen, fuldstændig uvidende om de uhyrligheder, der møder deres børn, når de scroller på mobilen. I DRs nye dokumentar »Alene hjemme på nettet« ser vi forældres reaktioner, når det går op for dem, hvad børnene har set og efterfølgende er gået helt alene med. De er chokerede, og det forstår man godt.
Unge skal have et sikkert sted at søge rådgivning. Hvor går man som ung hen, når man har brug for viden eller har spørgsmål til prævention, misbrug og trivsel? I dag er der desværre alt for stor forskel på, hvilken hjælp man kan få, og hvor man kan gå hen, alt efter hvilken kommune man bor i. Sådan bør det ikke være. Vi har som politikere et ansvar for at sikre, at vores unge har et sikkert og trygt sted at gå hen, og det ansvar vil vi gerne tage i Socialdemokratiet.liv.
Internettet er lovløst land, hvor især piger og kvinder udsættes for voldsomme krænkelser. Senest har foreningen Digitalt ansvar udgivet en rapport, der viser hvor nemt det faktisk er det er at finde manipuleret seksuelt materiale på nettet - også kaldet deep fake porn.
Vi kommer til at sige undskyld. Undskyld til de generationer, som oplevede en skole næsten udelukkende med digitale undervisningsmidler, hvor smartphones og tablets kom imellem relationer og leg i frikvarteret. Hvor børn i stedet for at tale sammen ansigt til ansigt kunne drille, mobbe og lave aftaler online i skoletiden om hvem det næste mobbeoffer var, eller hvem der var inde i varmen. Hvor børn blev afhængige af at kunne få fat i mor og far midt i skoletiden uden at lære at løse konflikter og uoverensstemmelser selv. Hvor den virkelige verden var online.
I hjertet af vores samfund bor vores fælles velfærd. Ikke som et excel-ark på en kommune eller i et ministerie, men som mennesker, der hver dag yder en kæmpemæssig indsats for andre mennesker, der ikke selv er i stand til det. Det er pædagogen, der passer på og udvikler vores mindste, eller Social-og sundhedsassistenten eller hjælperen, der drager omsorg for ældre og syge.
Hvis vi skal finde løsninger for fremtiden, er vi nødt til at kende vores fortid. Her er Egtvedpigen noget helt særligt. Som en af de mest kendte personer fra oldtiden, og et danefæ udover det sædvanlige, fortæller hun en historie om, hvordan vores land engang var.
Dem af os med børn, kender det. Den altomfavnende tsunami af følelser, der skyller ind over en, når man ser sit barn for første gang. Før man ved af det, skal barnet i institution. Det er på én og samme tid en barsk og skøn følelse. Samtidig med at man skal aflevere det dyrebareste man har til nogen man ikke kender, så ved man, at barnet er i gode hænder hos de mange dygtige pædagoger rundt om i landet. Jeg har selv været så heldig at være leder for dedikerede og dygtige pædagoger, der hver dag mødte ind med den ambition at gøre en forskel for det enkelte barn og børnegruppen som et fællesskab.
32 milliarder til mere og bedre velfærd. Hver eneste krone, vi giver til velfærd, er en investering i vores samfunds fundament. Uden et solidt fundament styrter huset sammen. Derfor er det vores fælles ansvar at sørge for, at velfærdssamfundet er stærkt og bæredygtigt i mange år frem. Det gør vi med regeringens netop fremlagte 2030-plan. Først og fremmest er det Socialdemokratiets løfte, at pengene skal følge med, når der kommer flere børn og ældre, der har behov for samfundets hjælp.
Mange af os kan måske huske overgangen fra barn til ung. Usikkerhed og uovervindelig på en og samme tid. Mens man selv mener, at man kan det hele selv, melder der sig et hav af overvejelser og spørgsmål om seksualitet, krop, køn og identitet. Det kan være svært at snakke om. Langt fra alle unge synes, at det er trygt eller nemt at gå til voksne, de kender, når de står med tvivl om prævention, mistanke om kønssygdom eller andre problematikker relateret til deres seksuelle og mentale sundhed. Og det kan vi godt forstå.
Alkoholfri studiestart på gymnasierne er vejen frem. De seneste år har vi været vidne til, at unge føler sig presset til at drikke alkohol og være en del af en omfattende drukkultur. En kultur, der på nogle uddannelsessteder også betyder puttefester med seksuelle undertoner, hvor mange piger har oplevet at få deres grænser overskredet. Af skade bliver man klog. Derfor har sundhedsstyrelsen i år anbefalet, at ungdomsuddannelserne holder alkoholfrie fester i de første uger af gymnasiestarten. Fokus skal flyttes fra at de unge drikker sig i hegnet, til at man nu er en del at et studiemiljø og at man skaber relationer, der ikke handler om at man skal være fuld for at kunne gøre det.
Et af velfærdssamfundets hjørnesten er vores pleje af syge og ældre. Som socialdemokrater er vi ikke i tvivl: Vores skattebetalte velfærdssamfund skaber tryghed for den enkelte. Tryghed, der kan give frihed til at være den man er og leve det liv, man gerne vil.
Techgiganter som Snapchat og Instagram er for længst rykket ind på børneværelset, og det gælder også techgiganter som Mindgeek, der distribuerer onlineporno. Hvor vi engang købte pornoen via blade i den lokale kiosk eller dvd’er, finder man i dag pornoen på hjemmesider som PornHub og Redtube. Lettilgængeligt og til stor fornøjelse for mange voksne. Men desværre også til stor skade for alt for mange børn.
Grejs, Kolding og Vejle - alle grundlovsmøder havde børns trivsel og skærmforbrug på dagsordenen - Og selvfølgelig kan vi gøre noget. Læs min grundlovstale herunder.
Det kan kun gå for langsomt med at regulere techgiganterne. Politikkens tegner Mette Dreyers illustration af det foroverbøjede barn fra kravlestadie til teenager med en smartphone i hånden er ikonisk.Det pryder også Chefredaktør Amalie Kesslers kommentar i politikken den 28. maj. Redaktøren udtrykker en forundring over, at der ikke før nu, har spredt sig en erkendelse af, at det ikke kan fortsætte med en ureguleret wild west-mentalitet omkring udbredelsen af skærme. Kesler efterlyser mere forskning, politisk regulering, klare råd til forældre, og til børn og unge selv.
Norden står sammen om piger og kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder – også i en tid med krig. Piger og kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder er under pres i Europa.
På nettet kaster vi ufrivilligt vores børn i hænderne på techgiganterne – det skal stoppes! Ifølge dansk lovgivning er det forbudt for biografer at give børn adgang til film, der ikke er alderssvarende. Børnesagkyndige i Medierådet er med til at afgøre, hvilke film, der skal tillades for børn. På vores fjernsyn popper et aldersmærke op, så vi også derhjemme kan beskytte vores børn. Det er helt standard. Trods vores gode intentioner om at beskytte børn mod negativ påvirkning igennem film, svigter vi dagligt danske børn og unge på nettet. På deres telefoner, iPads og PC’er har de uhindret adgang til voksenindhold.
Det er så trist, når der nu igen ruller et program over skærmen, der udstille en hel plejesektor. Det er umådeligt trist, når der er brodne kar i ældreplejen. Når ledelser ikke formår at gribe ind – når personale ikke er deres opgave voksen.
Vi har holdt det stiftende møde i Folketingets tværpolitiske netværk mod ensomhed. Netværket skal sikre, at ensomhed er på dagsordenen på tværs af partiskel. Formandskabet består af mig Birgitte Vind fra Socialdemokratiet og Marlene Ambo-Rasmussen Venstre,
Vi kender selvsagt ikke udfaldet af resultatet for næste folketingsvalg. Det vi ved dog ved er, at skulle Inger Støjberg lægge mandater til en regering med Søren Pape Poulsen og De Konservative i spidsen, så lægger hun også mandater til et parti, hvis politiske projekt har som erklæret mærkesag at give topskattelettelser til de rigeste i Nordsjælland.
De Konservatives økonomiske plan har i den grad sat en dagsorden i starten af september. Og selvom vi i Socialdemokratiet hellere vil tale om vores egen politik end andres, så skal det være muligt at tage til genmæle, når vi anklages for at manipulere og tale usandt om De Konservatives plan. Faktum er, at De Konservatives plan vil betyde tæt på 40.000 færre offentlige ansatte.
Vi kan ikke spare os til bedre velfærd, Søren Pape Poulsen. De Konservatives økonomiske plan har i den grad sat en dagsorden i ugen, der er gået. Faktum er, at De Konservatives plan vil betyde tæt på 40.000 færre offentlige ansatte. Det står sort på hvidt i en helt ny beregning fra Arbejderbevægelses Erhvervsråd.
Stærke signaler fra vores statsminister. I dagens udgave af JyllandsPosten, tager Mette Frederiksen fat i den største krise i vores velfærdssamfund - manglen på arbejdskraft. Men modigt taler hun også om lønnen i vores velfærdsfag.
I Danmark er vi verdensmestre i digitalisering. Det giver os en nemmere og mere fleksibel hverdag med digitale løsninger. Det giver frihed, når vi kan ordne vores sager online. Men med den frihed, den digitale udvikling giver os, følger en alvorlig bagside. Og den bagside har vi det med at glemme.
Danmark har en af de bedste samfundsmodeller, som verden har set. Vi har lige adgang til sundhed og uddannelse. Når vi i kortere eller længere perioder ikke kan klare os selv, rækker fællesskabet ud.
Vi politikere skal gribe i egen barm og ikke i medarbejdernes, hvis vi virkelig skal sætte velfærden fri.
Har de fået solstik i den Konservative sommerlejr - eller vil de rent faktisk smadre den offentlige sektor? I disse dage kan man læse lidt af hvert fra de konservatives hånd. Landdistrikts- og Ø-ordfører Niels Flemming Hansen mener ikke det kan passe, at den offentlige sektor skal være så stor. Men hvad er der egentlig gal med størrelsen på den offentlige sektor?
Hvis man lytter til nogle medier og meningsdannere, så skal vi som pårørende til syge ældre i fremtiden tage os mere af ældre medborgere. Jeg tror alle pårørende gerne vil være der for deres nærmeste. Jeg er endnu ikke stødt på et menneske, der bare vil have hjælp fra det offentlige, uden at det er nødvendigt. Men når svaret på manglen på arbejdskraft bliver, at nu må de pårørende tage over, så bliver jeg ærlig talt indigneret.
Tid til et knus i ældreplejen og en hjælpende hånd til lynlåsen i lille Pers flyverdragt i børnehaven. Ting vi tager for givet, men som i mange år er blevet sværere at nå for personalet i den offentlige sektor. Med økonomiaftalen løfter vi den kommunale serviceramme med 1,3 milliarder.
Nu bliver lånemulighederne for danskere, der leder efter drømmehuset i et landdistrikt bedre. I den her uge har et flertal i Folketinget nemlig gennemført en lov om etablering af statsgaranti på den del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne.
Denne have betyder noget særligt for mange af os. Her har vi som barn trillet ned af bakkerne, spist sommerens første is, måske fået det første kys, hørt musik om søndagen. Skyttehushaven har i generationer dannet rammer om fællesskaber. Fællesskaber er afgørende for os som mennesker.
I går skete det – Hundrede unge velfærdstalenter fra hele landet blev hyldet på Christiansborg. For 5. år i træk afholdt Pensam og FOA Velfærdens Talent 100.
