Et nyt år kan også blive starten på mere frihed til vores børn
Af Birgitte Vind Medlem af Folketinget for Socialdemokratiet/ digitaliseringsordfører
Alt for længe har vi set på og troet det ikke kunne være anderledes.
På børnenes telefoner tilbydes der stoffer. Børnene bliver kontaktet af voksne, der udgiver sig for at være jævnaldrende. De møder normer og idealer, som ikke flugter med danske værdier. De udsættes for social kontrol, trusler og gruppepres. Sociale medier bruges i stigende grad til rekruttering af børn og unge til kriminalitet. Bandemedlemmer kontakter børn direkte, lokker med hurtige penge og status og bruger platforme til at organisere alt fra narko salg til afpresning. Andre børn udsættes for grooming, sexvideoer og digital afpresning. når først materialet er delt, er kontrollen tabt – og barnet efterladt alene.
De sociale medier er hverken aldersmærkede eller børnevenlige. De er designet til at fastholde opmærksomhed længst muligt. Algoritmerne belønner det ekstreme og det grænseoverskridende, fordi det skaber engagement og indtjening.
Børns mistrivsel er ikke en utilsigtet konsekvens – den er prisen for en forretningsmodel, der bygger på data, afhængighed og konstant påvirkning.
Alt for længe har vi slået det hen med at børn jo skal dannes digitalt.
Heldigvis vil et flertal i folketinget det anderledes. Og med den ny aftale med bedre digital børnebeskyttelse som regeringen indgik i november, kommer vi til at skabe muligheder for bedre børneliv.
En aftale der bl.a. betyder, at vi sætter en aldersgrænse på 15 år for at være de sociale medier – men også en aftale der betyder bedre vejledning og hjælp til danske forældre – For nej – selvom det er et forældreansvar hvad barnet laver, så er også danske forældre oppe imod stærke kræfter
I sin nytårstale pegede statsministeren igen på dette helt centrale forhold: Techgiganter tjener styrtende med penge på børns data og på at fastholde dem foran skærmen, velvidende at det skader dem. Derfor er aftalen om bedre digital børnebeskyttelse et nødvendigt politisk svar. Den viser, at regeringen tager ansvaret alvorligt og ikke accepterer, at børns liv er frit jagtområde for globale virksomheder.
Men aftalen er også et signal om noget større: at vi som samfund tager styringen tilbage. For ingen forældre kan alene stille noget op mod milliardtunge algoritmer. Det kræver fælles regler, klare krav og konsekvenser.
Børneværelset skal være et trygt rum – ikke en digital bagdør for kriminelle netværk og datamilliardærer. Aftalen er ikke et indgreb i frihed, men et værn om børns frihed og ret til en tryg barndom.
